Løb

med...

Klassedysten

Alle løber - du gør også

Alle løber -
du gør også

Nogle løber tit og andre en gang imellem. Mange tænker slet ikke over det. De gør det nemlig, når de laver andre ting. Når de laver sport.

Når de forsøger at løbe væk fra en hidsig hveps. Eller når de er ved at komme for sent til bussen.

Der er også nogle, der løber for at løbe. Enten for at holde sig i form, for at konkurrere eller begge dele.

Her finder du

Her på siden er der materiale, som baserer sig på bogen ”Løb med…”.

Du kan finde både arbejdsopgaver, kildetekster, illustrationer og videoer, der kan gøre dig klogere på din krop; hvordan reagerer den på sport, hvordan kan du bruge den, hvorfor er kroppen bygget, som den er og meget mere.

Materialet her er produceret for at gøre dig klogere på din krop, og alt det den kan, inden du sammen med din klasse skal løbe til klassedysten.

Det bliver nemlig endnu sjovere at løbe, hvis du også ved lidt om alt det, der sker i din krop, når du bevæger dig. Det bliver også meget sjovere at løbe, når du løber sammen med dine klassekammerater.

Opgaver og materialer

Her er udviklet arbejdsopgaver til fagene: idræt, natur/teknologi, matematik, historie og dansk.


Men der er mange andre måder at arbejde med materialet på. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Det allervigtigste er naturligvis, at I har det sjovt, mens I løber sammen.

God fornøjelse med materialet her – og god tur til Klassedysten!